Uddannelse på Ortopædkirurgisk Afdeling, Herlev Hospital

graphic-5.largeVelkommen til web-portalen for lægefaglig uddannelse på Ortopædkirurgisk afdeling på Herlev Hospital.

Hjemmesidens formål er udelukkende at give de uddannelsessøgende læger et let tilgængeligt overblik over, hvorledes uddannelsen planlægges og udbyttet maksimeres i henhold til de 7 lægeroller.

Hjemmesiden indeholder ingen behandlingsvejledninger eller behandlingsmæssige anbefalinger. Sådanne informationer kan findes i VIP-portalen på hospitalets intranet.

Afdelingen havde 4. september 2015 besøg af Sundhedsstyrelsens inspektorer, som konstaterede en kraftig forbedring af afdelingens uddannelsesmiljø og et betydelig uddannelsesmæssigt fokus. Afdelingen har således forbedret sig på 15 ud af 16 punkter siden sidste besøg i 2013. Inspektorrapporten kan læses her.

Fra en gennemsnitsscore i 2012 på 1,6 og har flyttet sig til et gennemsnit på 3,4 i 2015, og ved Inspektorårsmødet 8. marts 2016 modtog afdelingen derfor Sundhedsstyrelsens Højdespringerpris.

De positive tilkendegivelser bekræfter vores egen opfattelse af, at vi er en afdeling med et godt uddannelsesmiljø, og vi har i sinde fortsat at arbejde på at bedre uddannelsen yderligere.

Vi håber præsentationen af de uddannelsesmæssige muligheder vil give yngre læger lyst at søge ansættelse på afdelingen.

 

Ortopædkirurgisk Forum